DSC01037_cropped

Så er der atter håndbold i Vigersted Idrætsforening!

I samarbejde med SFO har vi startet håndbold, i første omgang for børn i 3. – 5. klasse, men man behøver ikke at gå i SFO for at deltage. Her er åbent for alle.

Vi træner tirsdag fra 16.00 – 17.00 i hallen, og der er 15-16 ivrige børn. Frem til nytår kører vi det som et forsøg og deltagelse er så gratis, men efter nytår er det kun idrætsforeningen der står for træningen, og så skal der betales et mindre kontingent.

Vi har været i kontakt med DGI’s håndboldafdeling bla. omkring deltagelse i begynderstævner og vi håber der bliver mulighed for det.

Hvis man er interesseret i at høre nærmere kan man henvende sig til Malena Larsen på 22 25 11 32 eller Niels Arentoft på 29 67 94 51.