Lions Klub i Ringsted har indstiftet en kammeratsskabspokal, der uddeles til en særlig god kammerat i kampen mod mobning. Hver enkel idrætsforening i Ringsted udnævner således en prismodtager hvert år. Vigersted Idrætsforening (VIF) har i de sidste 4 år, hvor kammeratsskabspokalen har eksistereret, uddelt pokalen i forbindelse med den årlige opvisning i marts. Sidste år gik kammeratsskabspokalen i VIF til Julie Clemmesen, der et par måneder senere også havde gjort sig fortjent til den samme pris i Kværkeby IF

Året prismodtager i 2020 er Clara Skjold Petersen

Opvisningen i år blev naturligvis aflyst pga coronavirus, så derfor blev pokalen i stedet uddelt privat, hvor formand for gymnastikafdelingen i VIF Thomas Lausten og gymnastikinstruktør Jesper Bøgsted tog forbi 13-årige Clara Skjold Petersen hjem i Kværkeby for at overrække hende pokalen og takke for hendes indsats i året løb. Clara Skjold Petersen blev året prismodtager af kammeratsskabspokalen i VIF, da VIF sætter stor pris på hendes engagement og væremåde. Hun er en meget sød, venlig og positiv kammerat, der punktlig passer sin crossgym træning og er hjælpetræner for børnehavebørnene på minispring.

Instruktør for minispring overrækker Lions Kammeratsskabspokal til Clara Skjold Peterens hos hende privat, da gymnastikopvisningen i 2020 er aflyst pga coronavirus.
Instruktør for minispring overrækker Lions Kammeratsskabspokal til Clara Skjold Peterens hos hende privat, da gymnastikopvisningen i 2020 er aflyst pga coronavirus.

Hjælpetræner med erfaring

På minispringhold henter Clara Skjold Petersen og den anden hjælpetræner trofast og omsorgsfuldt børnene ovre i Vigersted Børnehus og bringer dem her over til hallen. Det er en meget populær ordning for både forældre og børn, som VIF er glade for at kunne tilbyde, fordi junior-hjælpetrænerne er både omsorgs- og samvittighedsfulde. For børnehavebørnene er det en stor fordel, da det skaber en positive relation mellem hjælpetrænerne og børnehavebørn, og det styrker arbejdet på gymnastikgulvet.

På Minispring har de stor glæde af Clara Skjold Petersens personlige erfaring med at dyrke gymnastik. Hun har både lyst til selv at lære fra de bedste, men endnu vigtigere så har hun også lyst til at lære fra sig til nyere og yngre gymnaster på Minispring Holdet.

VIF har heldigvis mange gode kammerater blandt både hjælpetrænere og deltagere på de forskellige gymnastikhold. I år er det med stor glæde, at VIF kunne overrække pokalen til Clara Skjold Petersen – selv om alle ville have ønsket, at hun kunne have modtaget prisen i en gymnastikhal fyldt med glade tilskuere, der kunne have hyllet den altid venlige, positive, hjælpsomme og ikke mindst gode kammerat. Det er fuldt ud fortjent, at Clara Skjold Petersen er blevet kåret som årets kammerat i VIF.

Generalforsamling i VIF

Onsdag d. 18. marts 2019 kl. 19.30 holder Vigersted Idrætforening generalforsamling i Vigersted hallens cafeteria. Dagsorden i følge vedtægterne (https://vigersted-if.dk/vigersted-if/vedtaegter/) Forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen (https://vigersted-if.dk/vigersted-if/bestyrelsen/). Vel mødt! … Læs mere

Egnsspil 2019

Vigersted Dilettanten opfører egnsspillet “BANEBØRSTER OG SOGNERØDDER – balladen om en jernbane”. Stykket opføres udendørs på Kirkeengen d. 21., 22. og 23. juni. Læs mere om handling, tider mm. på www.vigersted.net. Oplysning om billetbestilling og … Læs mere


Se alle nyheder