Aflysning af gymnastikopvisning og træning 

I marts 2020 var vi i VIF nødt til at aflyse vores traditionsrige opvisning pga Covid-19. Selv om vaccinerne så småt bliver rullet ud nu, så vil det stadig være forbundet med stor risiko at mødes mange mennesker i dette forår. Som en naturlig konsekvens af dette, så kommer der desværre heller ingen gymnastikopvisning i marts 2021, hvilket vi naturligvis er meget kede af. Holdene har (heldigvis) ikke nået at træne til opvisningen, men opvisningen er en tilbagevende begivenhed, som styrker fællesskabet I Vigersted. Vi håber derfor inderligt, at vi kan fylde Vigersted Hallen til en længe ventet opvisning næste år. Så sæt allerede nu et STORT kryds i kalenderen ud for lørdag d. 12. marts 2022. 

Forårstræning aflyst 

Igennem efteråret har vi heldigvis kunnet undgå smitte via vores mange gymnastikhold ved at holde afstand, spritte af og undgå at forsamles for mange indendørs. Træningen har ikke været det samme som før covid-19. Fx måtte inliners-holdet gå fra at være et familiehold, til kun at være for trænere og børn. Dette var ikke optimalt for holdet synergi. Derfor vil holdet i den næste sæson kun være åbent for familier. Børn fra 10-12 år kan undtagelsesvist efter nærmere aftale med træneren komme uden forældre, men som udgangspunkt er holdet et familiehold, hvor familien løber på inliners sammen. 

Men den nye udvikling med mere smitsomme corona-stammer, så kan trænerne i gymnastikafdelingen i VIF på nuværende tidspunkt ikke forestille sig, at det vil være trygt og sikkert at træne på kryds og tværs af klasser og sociale ”bobler” i indeværende sæson, hvor de færreste når at kunne blive vaccineret. Vi ser os derfor ud fra et forsigtighedsprincip nødsaget til aflyse resten af denne sæson for følgende hold: forældre/barn, minispring, springlopperne, rytme, sjipning og spring, CrossGym-kidz, inliners, jumping fitness, yoga, zumba og vakse voksne 

Vi beklager denne udvikling, og håber på vores trofaste medlemmers forståelse og opbakning til denne svære beslutning, der er taget for at vise samfundssind og behørig forsigtighed.

Vi ser frem til september 2021, hvor vi forhåbentligt kan mødes igen i hallen og gymnastiksalen og træne sikkert sammen igen. 

Venlig hilsen  

Instruktørgruppen i gymnastikafdelingen 

 

Opvisning i Vigersted Hallen d. 11. marts

Gymnastikforeningen i Vigersted/Kværkeby inviterer til opvisning lørdag d. 11. marts i Vigersted Hallen. Alle Vigersted IFs og Kværkeby IFs hold vil gerne vise venner og familie hvad vi har øvet os på i løbet af sæsonen. … Læs mere

Generalforsamling i Vigersted Idrætsforening onsdag d. 21. marts

Årets generalforsamling afholdes i cafeteriet i Vigersted Hallen onsdag d. 21. marts 2018. Vi begynder kl. 19, hvor der vil blive serveret kaffe og kringle. Forslag til punkter til generalforsamlingen skal være forretningsudvalget i … Læs mere


Se alle nyheder