Tre fantastiske dage

Med egnsspillet ‘Banebørster og Sognerødder – balladen om en jernbane’ på Kirkeengen lige midt i Vigersted sluttede Sankt Hans aften efter omkring 800 personer havde lagt vejen forbi og grinet og klappet sig gennem et meget velskrevet og velopført stykke lokalhistorie.

Efter sidste forestilling gik skuespillere og kor i kostumer samt publikum akkompagneret af sange fra egnsspillet i fakkeltog til sportspladsen, hvor bålet med heksen stod klar. Båltaler Britta Nielsen, Formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Ringsted Kommune talte både om tiden, fællesskabet og om dialogkaffe. Den smukke sommeraften var med til at sætte et stemningsfuldt og værdigt punktum på egnsspil 2019.
Instruktørerne Mathea og Torben Jensen er meget tilfredse med resultatet, der er afslutningen på tre års arbejde. De i alt 75 medvirkende går nu på en velfortjent sommerferie. Skuespiltrup og kor bestod bla. af folk fra Vigersted Dilettanten, samt fra Jystrup, Kværkeby, Ringsted, Borup, Bjæverskov, St. Merløse og Haslev.

Effektive arbejdsfolk fik i løbet af nogle dage ryddet op på Kirkeegnen, som nu er klar til, at arbejdet med renovering af bymidten, hvor der bla. skal graves en sø, kan gå i gang.

En stor tak til Ringsted kommune, fonde, sponsorer og samarbejdspartnere:

A3 Sponsorer EGNSSPIL 20.06.2019

Billeder fra Gymnastik 2015

Se de nyeste billeder fra Gymnastikopvisning den 21. marts 2015. Se billederne her.

Tilmelding til gymnastik 2017/2018

Gymnastikholdene 2017 – 2018 starter fra uge 37 (Vaksne Vokse fra uge 36)! Du kan tilmelde dig her.


Se alle nyheder